Her er alternativerne til lukket fartkontrol app
Er du på udkig efter en ny app i stil med Fartkontrol.nu, som der er lukket ned for? Læs med her og få tre gode alternativer.
Flere hundredetusinde danskere har siden 2012 brugt gratisappen Fartkontrol.nu til at advare om fartkontroller på vejen. Men det er altså slut nu.
Derfor har meremobil.dk opstøvet tre alternativer, du i stedet kan bruge på vejene for at undgå fartbøder.
1. Trafikalarm.dk: Det her er en gratis fartkontrol app til både iPhone og Android-telefoner, hvor du bliver advaret om fotovogne, uheld, vejarbejde, vejrvarsler, kø og andre forhindringer i trafikken. Der er et års gratis prøveabonnement, herefter er prisen 149 kroner om året.
Her kan du downloade Trafikalarm.dk til iPhone
Her kan du downloade Trafikalarm.dk til Android
2. Drive One: En Bluetooth-dims til bilen, som bipper, når du nærmer dig en fartkontrol. En anden tone indikerer en anden hændelse forude, som f.eks. vejarbejde og kø. Systemet fungerer i hele Europa. Drive One koster 449 kroner som engangsbetaling – altså intet løbende abonnement.
3. Ooono: Minder meget om Drive One. Her får du også beskeder om fartkontrol og forhindringer. Heller ikke hos Ooono er der løbende abonnement. Du sætter bare Bluetooth-dimsen i bilen og kører. Prisen er 369 kroner.
Sådan fungerer de
Der er ikke tale om, at selve dimsen på egen hånd registrerer en fotovogn eller stærekasse. Der skal bruges en telefon med den pågældende app.
Du kan altså ikke bare sætte en Drive One i bilen og forvente, den advarer om en kommende fartkontrol på strækningen. Enhederne kan forbindes til flere telefoner på én gang, så alle brugere af bilen får glæde af dem.
Først publiceret: 8. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. februar 2023 kl. 8:39