Sag om vanvidskørsel lå stille i retten – samme bilist i ny sag med dødsulykke
"Det er en af de sager, jeg får ondt i maven over." Det siger retspræsident om forsinket færdselssag.
Mens en sag om en bilists vanvidskørsel i Sydøstjylland i mange måneder lå stille og ventede på at blive behandlet af Retten i Horsens, blev samme bilist anholdt og sigtet i en ny sag af samme slags – denne gang med dødelig udgang.
I retten bekræfter chefen forløbet.
– Det er så trist. Det er en af de sager, jeg kan få ondt i maven over, siger Trine Poulsen, der er retspræsident i Retten i Horsens.
Det var 5. september 2021 tidligt om morgenen, at manden ifølge politiet optrådte hensynsløst og livsfarligt i trafikken.
Fem gange kørte han over for rødt. På motorvejen ved Hedensted kom farten op på 220 kilometer i timen. Og på Fredericiavej i Vejle, hvor den højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen, kørte han 130 kilometer i timen, mener politiet.
Bilen blev beslaglagt, og den nu 32-årige bilist blev løsladt. 21. november sendte Sydøstjyllands Politi et anklageskrift til Retten i Horsens. Man bad om hasteberammelse af sagen. Retsmødet ville vare tre timer, oplyser politikredsen til Ritzau.
Men månederne gik, og sagen nåede ikke at blive sat i rettens kalender, før samme bilist næsten et år efter første hændelse på ny blev anholdt.
27. august sidste år kørte manden atter vanvidskørsel, mener anklagemyndigheden. Igen var han beruset, og igen udsatte han andre for fare, hævdes det.
Med høj fart kørte han op bag i en bil ved betalingsanlægget på Storebælt, lyder det i tiltalen. Et par dage efter døde en 61-årig kvinde fra Randers af sine kvæstelser.
I Retten i Horsens siger Trine Poulsen, at sagsbehandlingen illustrerer problemet med lange ventetider ved domstolene.
– Jeg havde en aftale om foretræde for Folketingets retsudvalg i efteråret, og her ville jeg have taget sagen med for at vise politikerne, at det har en konsekvens, at vi ikke kan følge med. Og her har det så haft den yderste konsekvens, siger hun.
Retspræsidenten siger, at man naturligvis ikke kan fastslå, at dødsulykken ville have været forhindret, såfremt retten havde haft tilstrækkelige ressourcer til at behandle den første sag i tide, men alligevel er forløbet beklageligt.
Generelt forsøger retten at følge anklageres anmodninger om hastebehandling, oplyser hun. Men indimellem kan ønsket ikke efterkommes på grund af et stort pres af andre hastende sager, for eksempel med varetægtsfængslede personer.
Antallet af modtagne straffesager stiger markant hos Retten i Horsens. Men ressourcerne rækker ikke. Sagsbunkerne bare vokser og vokser.
– Selv hvis vi alene skulle behandle de hastende sager, ville vi ikke kunne holde trit med dem, siger Trine Poulsen.
– Vi skal være glade for, at politi og anklagemyndighed er blevet oprustet, men det er klart, at det har konsekvenser for domstolene, fordi vores system bliver presset, siger hun.
I gennemsnit går der mellem 12 og 14 måneder, før Retten i Horsens kan afgøre en straffesag. De lange ventetider påvirker særligt de erfarne dommere.
– Det går nogle af dommerne på. De er ret frustrerede over at opleve, at der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem gerningen og konsekvensen, siger Trine Poulsen.
Bilisten i de to sager har siddet varetægtsfængslet siden dødsulykken på Storebælt. Til foråret skal Retten i Næstved bedømme hans kørsel.
/ritzau/
Først publiceret: 18. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. januar 2023 kl. 7:13
