Astronomisk fald i danskernes pensionsformuer: 544 milliarder på et halvt år

Ved udgangen af andet kvartal i år var danskernes pensionsformuer på i alt 3923 milliarder kroner, viser tal.

Den negative opgørelse kommer ikke som en overraskelse. I løbet af sidste uge viste regnskaber fra nogle af landets største pensionsselskaber nemlig markante milliardtab.

Kraftig modvind på de finansielle markeder har gjort ondt på danskernes pensionsformuer i løbet er årets første seks måneder.

De har således mistet 544 milliarder kroner i værdi i perioden, viser nye tal fra Nationalbanken mandag.

Ifølge Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension, skal man dog huske på, at en pensionsopsparing generelt er en langsigtet investering, skriver hun i en kommentar.

“Der vil være udsving undervejs, understreger hun og påpeger, at formuerne i perioden fra 2018 til 2021 steg med omkring 1000 milliarder.”

Hvad sker der resten af året?

Danskernes pensionsformuer var ved udgangen af andet kvartal på i alt 3923 milliarder kroner.

Den negative opgørelse kommer ikke som en overraskelse. I løbet af sidste uge viste regnskaber fra nogle af landets største pensionsselskaber nemlig markante milliardtab.

Pensionsselskabet PFA meldte om et tab på 77,6 milliarder kroner. På de finansielle markeder blev det til et minus på 56,6 milliarder kroner for ATP.

Anne-Louise Lindkvist tør imidlertid ikke sige noget om udviklingen resten af året. Det er for tidligt at sige noget om, skriver hun.

“Og senest har udviklingen på markederne hen over sommeren – hvor de først steg en hel del og nu er begyndt at falde igen – vist, hvor hurtigt det kan gå op og ned.”

Men med udsigt til fortsat tårnhøj inflation, stigende renter og tiltagende risiko for recession tegner det ikke specielt positivt på den kortere bane, vurderer hun.

Rekordhøj indbetaling

De nye tal fra Nationalbanken viste også, at danskernes pensionsindbetalinger har været rekordhøje i løbet af første halvår.

I alt indbetalte danskerne 76 milliarder kroner i perioden, skriver Sampension.

“Det hænger sammen med, at arbejdsmarkedspensionerne løbende udbygges herhjemme, samtidig med at vi generelt går senere på pension. Den udvikling vil fortsætte fremover,” lyder det fra Anne-Louise Lindkvist.

Læs mere om pension, tilskud og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 30. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 30. september 2022 kl. 13:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og