Sådan klager du over et online køb

Mange benytter sig af online handel, når det skal være nemt og hurtigt. Men hvad stiller man egentlig op, hvis det går galt? Få svaret her.

Virker dit nye køb ikke? Så kan du klage.

Hvis du køber en vare i en butik og efterfølgende finder en fejl på den, vil du naturligvis gå tilbage til butikken og returnere eller bytte varen.

Men hvis den samme vare er købt over internettet, gælder andre spilleregler.

Det skal du huske

1. Fejlen ved dit produkt skal du dokumentere så godt som muligt. Beskriv problemet i en mail til forhandleren. Brug også billeder eller video til at dokumentere problemet, hvis det hjælper.

2. Butikker på nettet skal du kontakte på forskellige måder. Nogle butikker skal du maile til. Andre butikker har særlige kontaktformularer til formålet. Tjek webshoppens hjemmeside for at finde de rigtige kontaktinformationer.

3. Skriftlig dokumentation er vigtig, når du bruger din reklamationsret. Gem altid al dokumentation på din klage. Både din dokumentation af fejlen ved din vare og alle mails, der er udvekslet mellem dig og forhandleren.

Afvist klage? Det kan du gøre

Næste skridt er at gå til Mæglingsteamet for Forbrugerklager. Her skal du blot vide, at produktet skal koste mindst 1.110 og højest 100.000 kr., og drejer din klage sig om tøj eller sko, skal det have kostet minimum 720 kr.

Du skal af med 100 kr. for at få hjælp af Mæglingsteamet for Forbrugerklager, som går i dialog med forhandleren for at løse problemet.

Her kan du klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager 

Prøv din sag hos Forbrugerklagenævnet

Klager, som Mæglingsteamet for Forbrugerklager ikke kan løse, kan du gå videre til Forbrugerklagenævnet med.

Gebyret for at klage hos Forbrugerklagenævnet er på 400 kroner. Du får gebyret refunderet, hvis du får medhold i klagen.

Sådan klager du til Forbrugerklagenævnet

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere om online shopping, regler og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 22. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. september 2022 kl. 14:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og