6 effektive tips til at bekæmpe tør hud

Efterår er lig med tør hud, fordi vind og vejr udtørrer huden, men du kan selv gøre meget for at mindske generne.

Når luftfugtigheden falder både ude og inde, så udtørrer huden. Det er oftest hænder, ansigt, arme og ben der bliver udtørrede, hvilket kan medføre blandt andet generende rødmen og kløe.

Sommeren er forbi, og efteråret har gjort sit indtog med vind, blæst og kolde temperaturer.

Det kolde vejr udenfor kombineret med radiatorvarmen indenfor giver mange tør hud, hvilket kan være både generende og knap så pænt.

Men bare rolig; her får du en række tips, der kan afhjælpe eller mindske generne ved tør hud.

6 gode tips mod tør og kedelig hud:

1. Drikke rigeligt vand. Tør hud kan nemlig også komme indefra. Spise sundt og varieret. Følg de officielle kostråd og spis en god blanding af fuldkorn, frugt, grønt og fisk.

2. Spise sundt og varieret. Følg de officielle kostråd og spis en god blanding af fuldkorn, frugt, grønt og fisk.

3. Lufte ud og skrue ned for varmen.

4. Begrænse sine lange, varme bade. Det er unødvendigt at bade flere gange dagligt, da det affedter og udtørrer huden.

5. Undgå overdreven håndvask med vand og sæbe.

6. Bruge fugtighedscreme med glycerin, gerne med høj fedtprocent. Glycerin virker fugtighedsbevarende, det samme gør sig gældende for fedtet. Jo højere fedtindhold, jo bedre holdes på fugten.

Kilde: netdoktor.dk

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 22. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. september 2022 kl. 8:28

Se, hvad vi ellers skriver om: