10 tegn på at du drikker for lidt vand

Hvis du drikker nok vand, kan du nogen gange slippe af med både hovedpine, rynker, smerter i ryggen, overvægt samt dårlig fordøjelse.

Ligesom vi behøver ilt for at leve, behøver vi også vand.

Mange af de små skavanker, som vi går med i hverdagen, skyldes i virkeligheden dehydrering. Det er ting som hovedpine, for stor appetit, mangel på energi og en tør hud.

Skal vi drikke to liter?

To liter vand i har i mange år været det mål, vi har fået at vide, vi skal drikke hver dag. Et andet mere brugt mål i dag er en tredjedel af ens vægt i deciliter. Så vejer man 90 kilo, så er det faktisk tre liter væske.

Men det er de færreste, der lige kan begynde at drikke tre liter vand om dagen. Men så skal man begynde i det små, og så langsomt vænne kroppen til at drikke mere og mere. Og her er det sundeste at drikke vand, urtete eller danskvand.

10 tegn på væskemangel

1. Tørre læber: Typisk vil folk, der hele tiden smører sig med læbepomade, kunne klare problemet ved at drikke mere vand.

2. Hovedpine: Efter to dage med for lidt væske bliver blodflowet i hjernen dårligere, hvilket giver hovedpine.

3. Dårligere sportsresultater: Hvis du vil forbedre dine træningsresultater, skal kroppen producere mere blod, og det kræver væske.

4. Kolde hænder & fødder: Når kroppen mangler væske, prioriterer den de indre organer, hvilket vil sige, at blodet flyder til dem frem for til hænder og fødder.

5. Dårlig fordøjelse: For lidt væske kan bl.a. føre til hård mave.

6. Væskeophobninger: Det lyder mærkeligt, men en dehydreret krop ophober væske. Årsagen er, at kroppen har sværere ved at komme af med affaldsstoffer, når den er dehydreret, derfor holder den på væsken for at beskytte kroppen mod stofferne. Ses f.eks. som poser under øjnene.

7. Tør hud & rynker: Får du ikke nok væske, ses det også på huden, og rynkerne bliver tydeligere.

8. Rygsmerter: Smerter i ryggen kan skyldes mange ting, og en af dem er væskemangel, da mangel på væske kan dehydrere bruskskiverne mellem knoglerne, hvilket kan føre til, at ledbåndene bliver slappe.

9. Øget appetit & overvægt: Mange har mistet deres naturlige tørstregulering. I stedet for at drikke, når de bliver tørstige, spiser de, hvilket kan føre til overvægt.

10. Mørk morgenurin: Det kan også være tegn på, at du har fået for lidt væske.

Kilde: Birgitte Nymann og Fit Living.

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 16. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. august 2022 kl. 11:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og