Dario Campeotto opereret for kræft

Den danske sanger og skuespiller er blevet opereret for sin kræftsygdom på Rigshospitalet.

Dario Campeotto sammen med Gertrud, som han har været gift med siden 1977.

83-årige Dario Campeotto blev opereret for kræft i bugspytkirtlen den 10. juni på Rigshospitalet.

Det skriver Billed-Bladet, der har talt med sangeren og skuespillerens kone, Gertrud Campeotto.

Ifølge hende er operationen gået rigtig godt.

“Det var en stor operation, så han er træt, men har det godt. Nu gælder det om at få kræfterne tilbage,” siger Gertrud Campeotto til ugebladet og tilføjer, at hele kræftknuden nu er opereret væk.

Karriere sat på pause

I januar måned meldte Dario Campeotto, at han var blevet ramt af kræft og derfor var nødt til at sætte karrieren på pause.

Han er siden blevet set ad flere omgange.

Mandag den 23. maj medvirkede han blandt andet til premieren på Cirkusrevyen sammen med Gertrud.

Og her svarede han kortfattet, at det gik udmærket, da han blev spurgt ind til, hvordan han havde det.

Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 23. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. juni 2022 kl. 10:22