Har du dit blå sygesikringskort til rejsen?

Stadig stor forvirring om det blå kort: En halv million danskere risikerer at tage på ferie uden sygeforsikring. Se her, hvordan du bestiller.

Alene i år udløber op mod 600.000 danskeres EU-sygesikringskort.

Rejselysten er for alvor er ved at genfinde sig herhjemme, men tusindvis af danskere kan være i fare for at tage på ferie uden sygeforsikring, fordi deres blå sygesikring står til udløb i år. Det viser en ny opgørelse, som Udbetaling Danmark har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

Når kufferten bliver pakket, er det ikke kun vigtigt at være opmærksom på pas, solbriller og sommertøj. Siden 2014 har man skulle huske at medbringe et gyldigt blåt EU-sygesikringskort på ferien i Europa, så man kan få behandling af læge og sygehus, hvis man kommer til skade.

600.000 kort udløber i år

Men alene i år udløber op mod 600.000 danskeres EU-sygesikringskort, og dermed kan ferien ende med at blive en både dyr og ubehagelig omgang, hvis uheldet er ude. Det viser en opgørelse, som Udbetaling Danmark har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

“Det blå kort giver adgang til sundhedsydelser på lige vilkår med lokalbefolkningen, men hvis man ikke har et gyldigt kort, risikerer man at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, eller være nødt søge refusion via det offentlige, og det kan være en meget omstændig proces” siger Louise Hertzum, chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.

Fakta om det blå kort

  • Det blå kort dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
  • Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Cirka 4 millioner danskere har et EU-sygesikringskort.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.

Sådan får du et nyt blåt kort

Du kan forny dit kort på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du skal bruge NemID eller MitID.

Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om det blå sygesikringskort her

Læs mere om ferie, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

 

Først publiceret: 22. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 25. april 2022 kl. 15:19

Se, hvad vi ellers skriver om: