Økonomi: Derfor er ægtepagt og særeje en god ide

Knap halvdelen af alle danske ægteskaber ender i en skilsmisse. Alligevel er det de færreste, der sikrer sig med ægtepagt og særeje.

Det er aldrig for sent at finde kærligheden igen.. eller at blive skilt igen. Så er det godt at have styr på økonomiske.

Det er dyrt at blive skilt, og i dag er skilsmisser absolut ikke forbeholdt unge mennesker. Mange seniorer bliver også skilt og indgår ægteskaber i en sen alder.

15.000 ægteskaber endte i skilsmisse i 2020. Tæt på 50 % af alle ægtepar vælger på et tidspunkt at gå fra hinanden. Sådan har det været længe. Derfor er det fornuftigt, inden man planlægger brylluppet at overveje, om man bør oprette en ægtepagt for at sikre jer mod uønskede konsekvenser, hvis man, mod forventning, går fra hinanden, skriver Finanshuset i Fredensborg i deres nye nyhedsbrev, FinansNyt.

De færreste ved, hvordan deres økonomi ser ud, hvis kærligheden ikke holder, men da er det desværre ofte for sent at gøre noget ved det. En skilsmisse kan påvirke økonomien resten af livet, det gælder især, hvis man er kvinde med børn og deltidsarbejde, eller hvis den ene part af andre grunde får mindre i løn end ægtefællen.

De dyre skilsmisser

Det er ikke alene en følelsesmæssigt meget belastende at gå fra hinanden. Det er også dyrt. En skilsmisse kan let løbe op i 250.000 kr. eller hvad der svarer til en årsindtægt for mange mennesker.

Alene udgifter til salg af den fælles bolig kan let løbe op i 100.000 kr. Hertil kommer udgifter til etablering af et nyt hjem med anskaffelse af nyt bohave, bil etc. Mange kan så lægge børnepenge og ægtefællebidrag til de faste udgifter.

Hvis det kommer til skilsmisse, er det naturligvis bedste, hvis man kan ordne det i mindelighed og enes om bo- og formuedeling. Det giver de bedste muligheder for en skånsom og rationel deling, og man sparer udgifter til advokaten. Det er også en stor fordel, hvis man har lavet en ægtepagt, der sikrer en rimelig fordeling af formuen ved skilsmisse.

Delingsformue

Når et par bliver gift, er dét, man hver især bringer med ind i ægteskabet, som udgangspunkt fælles delingsformue (tidligere formuefællesskab). Det betyder, at man deler formuen (minus pensioner) ligeligt imellem hinanden, hvis man bliver skilt. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis den ene har væsentlig større formue med ind i ægteskabet, og man bliver skilt efter kort tid.

Hvis begge ægtefæller vil fravige den lige fordeling af formue i tilfælde af en skilsmisse, kan man indgå en ægtepagt. Ægtepagten kan eksempelvis bestemme, at der skal være særeje, så man hver især beholder den formue og de aktiver, man har bragt med ind i ægteskabet.

Kvindens interesse

Men en ægtepagt er ikke kun til særeje, den kan også bruges til sikre en mere ligelig fordeling af pensionsordninger, hvis man skulle gå hen og blive skilt.

Som nævnt er udgangspunktet, at den fælles formue deles ligeligt mellem parterne. Undtagelsen er dog pensionsordninger, hvor hver part beholder sin pensionsopsparing. Det er ofte en økonomisk fordel for manden, da kvindens pensionsformue ofte er mindre på grund af lavere løn, barsel, nedsat arbejdstid med mere. Derfor er det typisk i kvindens interesse, at der bliver lavet en ægtepagt, der sikrer at pensionsordninger bliver delt ligeligt ved skilsmisse.

Et fingerpeg

Som loven er indrettet, tager hver ægtefælle sine egne pensionsordninger med sig i tilfælde af skilsmisse, hvis ordningerne i øvrigt kan kaldes ”rimelige”.

Og hvad betyder så rimelig i denne forbindelse? En dom fra 2011 giver et fingerpeg om dette.

Manden havde sparet ca. 1,25 mio. kr. op på sin tjenestemandspension, 280.000 kr. på en kapitalpension oprettet i banken og 186.000 kr. på en ratepension via arbejdspladsen. Kvinden havde som følge af barselsperioder arbejdet på nedsat tid, og hun havde derfor kun ca. 100.000 kr. på sin pensionsopsparing.

Her kom retten frem til, at det kun var kapitalpensionen på 280.000 kr., der skulle deles mellem de to. Dermed fik kvinden pensionsordninger for 240.000 kr. i alt, mens manden kunne beholde pensionsordninger for 1.551.000 kr.

Det er derfor en god idé at oprette en ægtepagt, hvis man vil sikre en ligelig fordeling af pensionsordningerne i tilfælde af skilsmisse.

Forskellige særejer

Der er nogle regler om særeje og gaver mellem ægtefæller, som er gode at kende til.

Der skelnes mellem to slags særeje: sumdeling og sumsæreje.

De nye regler gør det meget enklere at friholde et bestemt beløb fra et særeje også kaldet sumdeling. Ægtefæller kan aftale, at et bestemt beløb skal være sumdeling, det vil sige, beløbet er fællesbo, som deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

På samme måde kan ægtefæller aftale sumsæreje, dvs. at et bestemt beløb skal være særeje. Så indgår beløbet ikke i fællesboet, men holdes udenfor, mens den øvrige formue forbliver fælleseje og deles ligeligt mellem parterne ved skilsmisse.

Gæld som særeje

Det er også muligt gøre gæld til særeje, så den ikke indgår i fællesboet ved en eventuel skilsmisse.

Det har betydning, hvis en af parterne har gæld med ind i ægteskabet fx studiegæld. Ved almindeligt fælleseje fratrækkes personlig gæld i den pågældendes ægtefælles aktiver, når fællesejet deles ved skilsmisse. Det har den besynderlige konsekvens, hvis den anden ægtefælle har en positiv bodel, at den forgældede part får en større andel af de fælles aktiver ved skilsmisse.

Finanshuset i Fredensborg

Artiklen er skrevet af Finanshuset i Fredensborg og publiceret i deres nyhedsbrev, Finansnyt. Artiklen er bragt i SeniorNews efter aftale.

Finanshuset i Fredensborg er en privat og uafhængig økonomisk rådgivningsvirksomhed, som rådgiver private, virksomheder og andelsboliger om pension, lån, realkredit og investeringer.

 

Gaver mellem ægtefæller

Det er efter 2018 ikke længere nødvendigt at oprette og tinglyse en gaveægtepagt, når ægtefæller giver hinanden gaver. Det gælder eksempelvis, når halvdelen af en ejendom overdrages til ægtefællen, men der skal fortsat oprettes et skøde, der skal tinglyses.

Reglerne i konkursloven er samtidig ændret, så tidsbegrænsningen for omstødelse af gaver ophæves. Det forudsætter dog at giverens kreditorer fremsætter krav, og det kan bevises, at giveren ved at give gaven ikke længere havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

 

Først publiceret: 26. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:38