Derfor skal du vælge svømning som motion

Svømning er blidere mod din krop end mange andre idrætsgrene, men samtidig får du hele kroppen i gang. Svømmefolk fortæller, hvorfor du skal hoppe i vandet.

Svømning er en rigtig god motionsform, fordi du får trænet stort set alle muskler i kroppen.

Har du svært ved at finde den rigtige motionsform, eller er du træt af at komme hjem med ømme led og muskler efter løbeturen på den hårde asfalt eller skovens grusstier, så kan det være, at du i stedet burde vende blikket mod svømmehallen.

Svømning er nemlig skånsomt for kroppen, samtidig med at du kan få pulsen op og bruge hele kroppens muskulatur.

I svømmebassinet er der intet, der lægger et pres på din krops sener og knogler, fortæller Jesper Grønlund, der er svømmetræner i Aalborg Svømmeklub.

– Svømning er en rigtig god motionsform, fordi du får trænet stort set alle muskler i kroppen, uden at der er belastning på dem. Det vil også sige, at har du skavanker – dårligt knæ for eksempel – så er det rigtig sundt at svømme, fordi man ikke har det her pres på kroppen, siger Jesper Grønlund.

Bruger hele kroppen

Henrik Hansen, der er svømmekonsulent i DGI, bemærker også, at det er en motionsform, der får gang i hele kroppen.

Disse ting er essentielle, når du svømmer

* Gode svømmebriller er essentielt, hvis du vil svømme baner. I de fleste svømmehaller kan du låne et par, men det er en god idé at købe et par, der passer dig godt, og som du kan bruge i lang tid.

* Svømmebrillerne kan hjælpe dig med at vænne dig til vandet, fordi du bliver tryggere af at kunne se under vandet.

* Find noget badetøj, som du har det behageligt i, men som også gør det lettere for dig at bevæge dig i vandet.

* Nogle vælger at svømme i lange shorts, men det er ikke optimalt, fordi det giver modstand i vandet og gør dig mindre bevægelig.

* En næseklemme kan være god, hvis du vil undgå vand i næsen, men det er ikke et vigtigt redskab, hvis du vil begynde at svømme.

/ritzau fokus/

– Med løb er det primært benene, du bruger, og hvis det er svømning, er det primært hele kroppen, du bruger. Så kan det godt være, du forbrænder lidt mere ved at løbe, men du får altså nogle styrkede egenskaber ud af at svømme, fordi du bruger mange muskler i kroppen, siger han.

Noget, svømmetræner Jesper Grønlund selv vægter højt, er, at du kan finde ro under vandet.

På cykelturen kan du blive forstyrret af biler og alt muligt andet på din vej, men i bassinet er det anderledes.

– Personligt synes jeg, at det, der giver noget, er, at der er en vis ro, når du er under vand. Du bliver ikke så nemt forstyrret, så det kan give en utrolig ro, hvis du har en stresset hverdag, siger han.

Mens du kan styrke din kondition i svømmehallen, er der også egenskaber at hente i vejrtrækningen. Som svømmer er du nødt til at kontrollere, hvornår du trækker vejret ind, og hvornår du puster ud, fordi du ofte har hovedet under vand.

Styr på åndedrættet

– Ligesom vi kan træne alle mulige andre muskler, kan vi også træne vores tolerance for luftmangel. Der er begrænset eller ingen luft i svømning, og det gør bare, at vi bliver bedre til at holde vejret og får en anden kontrol over vores vejrtrækning

– Svømmere har generelt en meget lav hvilepuls, fordi de er vant til at bruge deres vejrtrækning på en bestemt måde, siger Jesper Grønlund.

Som svømmer lærer du også at få pulsen hurtigt ned, efter at hjertet har hamret afsted.

– Når du nu kommer ind og har en pause inden næste bane, så er du nødt til at bruge den tid til udelukkende at tænke på vejrtrækningen. Simpelthen stå lige så stille og tage dybe indåndinger og puste stille og roligt ud igen, så vi virkelig får kroppen kørt ned igen.

– Jeg har haft en svømmer, som er i Forsvaret, og der, hvor han virkelig kunne mærke en forskel, er, at han lærte at bruge sin vejtrækning på en anden måde. Det brugte han rigtig meget i sit virke. Vi kender jo alle sammen til, at vi står i en lidt træls situation, hvor pulsen stiger, og så er det rigtig fint, at vi kan komme ned igen, siger Jesper Grønlund.

/ritzau fokus/

Først publiceret: 18. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:26

Emner: