Rosa på 91 har 6 VM-rekorder: Det holder mig i form

Fra hun var fem år gammel arbejdede hun på sin fars gård, hun har dyrket sport på højt plan hele livet og så blev hun chef for en flok mænd, dengang kvinder ellers primært tog telefoner og serverede kaffe. Rosa Pedersen har aldrig ladet sig stoppe af nogen eller noget – heller ikke alderen.

“Hvis der er noget, man gerne vil, skal man bare arbejde for det. Så skal det nok komme,” siger den 91-årige verdensrekordindehaver fra Bolbro i Odense.

Hun har senest slået verdensrekorden i højdespring for de 90-94-årige, men hun har adskillige rekorder i bagagen sammen med nogle verdensmesterskaber i flere atletik-discipliner.

“Jeg rejser gerne ud til konkurrencer i hele verden, men det er jo sjovere at få verdensrekorden end at vinde verdensmesterskaberne”, siger hun.

Kunne tæve drengene

Rosa har altid syntes det var sjovt at konkurrere. Hun er barn nummer 11 ud af en flok på tolv, og hun har konkurreret med sine søskende hele sin barndom.

“Jeg ville jo gerne være lige så god som mine ældre brødre. Da jeg kom i skole, kunne jeg tæve alle drengene i klassen, hvis de var ude på noget. Det synes de var sjovt. Jeg var bomstærk og hurtig, og jeg tror det er derfor, jeg stadig er stærk i dag.”

Det har nu også haft betydning, at hun har arbejdet siden hun var fem år gammel, fordi hendes far forpagtede en gård, som de 12 børn blev sat til at passe på egen hånd.

“Jeg startede med at passe kaniner og høns og så blev det køer og grise. Da jeg var 12 år, kunne jeg både harve, pløje og passe køer. Det har gjort, at jeg var vant til at arbejde for mine mål.”

Chef for mændene

Hun ville egentlig gerne have været ingeniør, men da Rosa var ung, blev der ikke optaget mange kvinder på ingeniøruddannelsen. Derfor tog hun i stedet nogle aftenkurser og blev teknisk assistent, og fik job som telefondame, hvor hun skulle tage telefonen for sine mandlige kolleger. Men det blev hun hurtigt træt af.

“Jeg var kontordame i et hydraulikfirma, men jeg blev træt af, at jeg altid måtte stille telefonen videre til mændene, fordi det var dem, der vidste alting. Derfor tog jeg en masse kurser på aftenskole, for jeg ville vide alt, så jeg kunne svare på kundernes spørgsmål”, fortæller hun.

Ret hurtigt blev Rosa den, der vidste mest om alting i firmaet, og det forstod hendes chef heldigvis at drage nytte af, så i 1985 blev hun afdelingsleder i Odense.

“Så var det mig, der styrede mændene, og det måtte de finde sig i. Men de tog det nu meget pænt”, griner hun.

Man må holde sig i gang

Med seks verdensrekorder kunne man måske godt tro, at Rosa ville tilbringe al sin tid med træning. Sådan er det dog ikke helt, for det sociale liv skal også passes. Både med fællesspisninger og hygge i Odense Atletikklub og i Nørkleklubben, hvor hun strikker i omegnen af 100 par strømper om året.

“Jeg træner to gange om ugen i vores fitnesscenter i klubben. Men ellers holder jeg mig i gang ved at gå i mine klubber og passe mit store hus og have”, fortæller Rosa.

Hun har godt nok en havemand til det grove arbejde, men ellers klarer hun det meste selv, og alene trapperne i huset er god motion.

“Jeg går fra kælder til kvist mange gange om dagen, og det er god træning at gå på trapper og passe hus. Hvis jeg ikke når til træning, går jeg langt tur på 4-5 kilometer i et dejligt område i skoven. Det gælder om at holde sig i gang. Man skal måske træne hele livet for at være i så god form som mig, men det vigtigste er, at man ikke planter sig i lænestolen. Man kan holde sig i form med hverdagsaktiviteter.”

Hun er den, der har været medlem af Odense Atletikklub i længst tid, men selvom hun fylder 92 til februar, har hun ingen planer om at stoppe.

“Jeg tager et år ad gangen. Hvis jeg engang bliver nødt til at skære ned på træningen, håber jeg, at jeg kan blive ved med at dyrke længdespring og spydkast. Det har været mine favoritøvelser, siden jeg var ung, og det er det stadig.”

 

Først publiceret: 28. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:08