Se de mest almindelige danske vejnavne

Danmarkshistorien hænger på de danske vejskilte landet over. I alt 110.691 danske vej- og gadenavne, hvor 52.100 er unikke, vidner om, hvad der er hændt netop her for flere hundrede år siden, og hvilket stof vi kulturhistorisk er gjort af.

Hvem bestemmer vejnavne?

I dag er det kommunernes vejnavneudvalg, der som regel hører under teknik- og miljøafdelingen, som bestemmer navnene på nye veje og gader, men sådan har det ikke altid været.

I 1600-tallet blev gaderne opkaldt efter deres funktion. De københavnske vej- og gadenavne spredte sig dengang fra byen og ud i den danske provins i takt med opståede behov for flere navne. Selv i dag lægger vejnavne tendenser i Aarhus, Aalborg og andre provinsbyer sig i slipstrømmen af hovedstadens tendenser i takt med, at de bliver udbygget, fortæller Bent Jørgensen, professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Danske vejnavne inspireret af gadenavne i Amsterdam

– Derfor begynder historien om vejnavne i København. Før kommunerne overtog vejnavnemagten, blev gaderne kaldt det, befolkningen fandt konsensus om – som regel ud fra det, vejen eller gaden blev brugt til. Men i 1631 bygger kong Christian IV Nyboder, og det skaber et behov for en mere struktureret navngivning af de 25 veje og gader. Nogle opkaldes efter dyr, andre efter planter, kraftigt inspireret af Amsterdam, der også oplever et massivt byggeboom i samme periode, fortæller Bent Jørgensen.

Hvorfor er vejnavnene i København sådan?

Voldene brydes ned, og ud over Nyboder inddrages bl.a. Frederiksstaden, hvor gaderne navngives efter dem, der skal bo her, dvs. folk med magt og adelige titler, og mange nikker i dag genkendende til gader som Dronningens Tværgade og Adelgade.

Lige i nærheden ligger Gothersgade, der henviser til Valdemar Atterdag, som kaldte sig goternes konge efter erobringen af Gotland. Bredgade hed tidligere Norgesgade, der var en vigtig del af det danske kongerige på den tid. Herefter går byudviklingen i stå i hele landet, og kun få nye vejnavne kommer til. Først op igennem 1800-tallets massive industrialisering af det danske samfund får i første omgang københavnerne igen brug for en masse nye gade- og vejnavne, idet Vesterbro, Nørrebro og Østerbro bliver til.

Dan Turèll: Lav mere spændende vejnavne

Dan Turèll skrev en klumme i Politiken omkring 1980, hvori han foreslår mere spændende vejnavne, fx efter sygdomme og legemsdele, og det er stadig en god pointe. Det samme med mad og relationer. Hvorfor kan man fx ikke bo på Medisterpølsegade eller på Elskerindens Allé?

Historiske gadenavne på Vesterbro

– På Vesterbro navngives gaderne efter en national tematik, fordi de slesvig-holstenske krige på denne tid er definerende for Danmark som nation, da størstedelen af Sønderjylland må afgives til Tyskland i 1864. Her hedder gaderne derfor Istedgade, der refererer til slaget ved Isted, Dannebrogsgade og Saxogade med reference til Saxos Danmarkskrønike. Med tiden bliver Vesterbro udvidet med Haderslevgade og Tøndergade. Alle disse navne er klare symboler på, at man ønsker at bevare mindet om mistede områder for eftertiden, siger Bent Jørgensen.

På Nørrebro navngives gaderne omkring i 1870’erne efter flora og fauna. Her får vi fuglekvarteret med Ørnevej og Hejrevej og trægaderne på indre Nørrebro, Elme-, Ege-, Ahorns- og Birkegade.

Veje opkaldes efter nordiske guder

– Længere ude navngives efter den nordiske mytologi. Her ligger Thorsgade, Ydunsgade, Mimersgade og Mjølnerparken, der refererer til Thors hammer, Mjølner. På Østerbro navngives gaderne efter danske byer som Odense, Faxe, Aarhus og Svendborg, og denne tematik spreder sig videre til provinsbyerne og holder ved i dag.

I 1901 udvides København igen med omkringliggende sogne som Valby, Brønshøj og Sundbyerne. Her kommer nye navnetemaer til – fx sjællandske landsbyer som Sonnerupvej, danske herregårde med Gaunøvej, professionsbetegnelser som Oldermandsvej og frem for alt mange gamle marknavne som Bavnevangen, Mesterlodden, Dyssevænget og andre.

– Gader i de nye dele af København opkaldes også efter udenlandske byer, fx Frankrigsgade, Sverrigsgade (datidens stavemåde, red.) og Englandsvej. Stiller du dig i krydset mellem Holmbladsgade og Amagerbrogade, ligger landegaderne geografisk korrekt i forhold til verdenshjørnerne, forklarer Bent Jørgensen.

Færre borgmesternavne – mere jazz

Generelt efterlyser vejnavneeksperten Bent Jørgensen en mere opfindsom og klar navngivning.

– I dag navngives mange gader efter borgmestre og lokalpolitikere, som ofte kun dem, der sidder i navngivningsudvalget i en kommune, kender. Værre er det, at kommunerne i dag har lange lister over navne, der skal have en gade opkaldt efter sig. Tilmed er der gået ligestilling i navnedebatten, så i Københavns Kommune er der en konkret restriktion om, at mængden af kvindelige vejnavne skal opprioriteres, siger Bent Jørgensen.

Han roser dog et af Københavns nye kvarterer, Sluseholmen i Sydhavnen, hvor der er navne på jazzmusikere som gadenavne, fx Dexter Gordonsvej og Ernie Wilkinsvej. Knap så imponeret er han over vejnavnene i det nye boligområde i Nordhavn.

– Her opkalder man gaderne efter havnebyer omkring Østersøen, men det er svært at bo på en gade med et polsk navn.

Først publiceret: 17. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:58