Dansk elskerinde sagsøger Spaniens kong Juan Carlos
Den danskfødte Corinna Larsen fik en halv millard kroner af den tidligere spanske konge, Juan Carlos i kærlighedsgave, da han brød deres forhold gennem mange år. Nu vil han have pengene tilbage og chikanerer hende på nettet.
Danske Corinna Larsen er skandalen, der bare ikke vil dø i Spanien.
Endnu engang har Corinna Larsen, der nu hedder Corinna zu Sayn-Wittgenstein efter et tidligere tysk ægteskab, ryddet forsiderne i Spanien med en skandale om, at hun
har været nødsaget til at anlægge sag ved de spanske domstole mod sin tidligere elsker, Spaniens eks-kong Juan Carlos.
Corinna zu Sayn-Wittgenstein kræver millioner af Spaniens eks-konge, der netop måtte abdicere efter det kom frem, at han havde haft et forhold til Corinna i mange år samt at han havde modtaget bestikkelse fra Saudi-Arabien i forbindelse med en byggeskandale.
Med elskerinde på elefantjagt
Nogen huske måske, at den spanske konge kom til skade og brækkede hoften i 2012 på en elefantjagt i Botswana.
I den forbindelse dukkede der også billeder op i pressen af kongen og Corinna sammen, og hemmeligheden om deres forhold i gennem flere år, kom frem offentligt som en stor ydmygelse af kongens hustru, dronning Sophia. Senere kom det også frem, at den spanske konge og dronning havde levet adskilt i mange år på det tidspunkt.
Elefantjagten vakte stor ophidselse i Spanien, som på det tidspunkt have meget høj arbejdsløshed, og mange spaniolere generelt led under en meget dårlig økonomi. Mange så derfor kongens elefantjagt og store pengeforbrug som umoralsk. Da han samtidig blev beskyldt for at have modtaget bestikkelse fra Saudi Arabien i forbindelse med en byggeskandale, så vaklede tronen efterhånden så meget under kong Juan Carlos, at han i 2014 abdicerede til fordel fra sin søn, kong Felipe.
En del af efterspillet var også, at kong Felipe offentligt har siden fraskrevet sig al kommende arv fra sin far, der gik i eksil og i dag bor i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstaden, Abu Dhabi.
Kongen bor i Abu Dhabi
Årsagen til, at Corinna zu Sayn-Wittgenstein nu igen er havnet på forsiderne i Spanien, skyldes, at hun har lagt sag an mod den tidligere konge, der er blevet 83 år gammel.
Sagsanlægget bunder i, at kongen kort efter elefant-skandalen i 2012 overførte ikke mindre end en halv milliard kroner til Corinnas konto, som en kærlighedsgave fordi hendes navn og ansigt var blev afsløret i pressen.
Lige siden dengang i 2012 har parret ikke været på talefod, da kongen åbenbart også fortalte hende ved en lejlighed, at han de seneste tre år samtidig med Corinna også havde haft en anden elskerinde.
Overvåget lige siden
Da kongen abdicerede et par år efter i 2014, krævede han den halve milliard kroner tilbage, hvilket hun afslog.
Det afslag havde kongen åbenbart ikke til sinds at slå sig til tåls med, for lige siden har Corinna zu Sayn-Wittgenstein følt sig overvåget af eks-kong Juan Carlos sikkerhedsfolk, samt været udsat for en smædekampagne på nettet af hans ansatte.
I det nye sagsanlæg kræver Corinna zu Sayn-Wittgenstein flere millioner Euro af sin gamle elsker, samt politibeskyttelse og et tilhold, som skal beskytte hende fra eks-kongen.
Corinna zu Sayn-Wittgensteins påstand er, at Juan Carlos via agenter har overvåget hende og samt udsat hende for en hadkampagne på internettet, der har har til formål at fremstille hende som korrupt. Blandt andet overfor sine børn.
“Efter otte års misbrug, også rettet mod mine børn, og uden udsigt til det slutter, ser jeg ikke andre muligheder end at gå rettens vej”, siger hun ifølge Daily Mail forleden.
Sådan mødtes de
Det var ellers kærlighed ved første blik, da den spanske konge Juan Carlos i starten af 2004 mødte den danskfødte Corinna zu Sayn-Wittgenstein ved et jagtselskab. Han havde problemer med sit gevær, og da Corinna kunne forklare ham, hvad han gjorde forkert, fik han øjnene op for ham.
“Vi talte i telefon mange gange hver dag i flere måneder, og var på vores første date om sommeren, fortalte Corinna på et tidspunkt i et interview med BBC.
Et meningsfyldt forhold
Den 55-årige forretningskvinde er født i Frankfurt som datter af en tysk mor og den danske forretningsmand, Finn Bønning Larsen, der var direktør for det brasilianske flyselskab Varig og senere stod for Scandlines-fusionen. Da de mødtes, var hun netop blevet skilt fra den tyske prins Casimir zu Sayn-Wittgenstein-Sayn.
“Jeg boede i London og havde netop åbnet mit eget konsulentfirma. Og jeg var enlig mor til to. Vi sås i Madrid i et lille hus på et stort gods, og rejste meget sammen. Det første år var det vanskeligt at ses, fordi jeg havde meget travlt, men han kunne alligevel ringe op til 10 gange om dagen. Det var et meget stærkt, dybt og meningsfuldt forhold”.
Overfor BBC slår Corinna også fast, at hun tidligt spurgte Juan Carolos, hvordan de kunne have et forhold, når han var gift med dronning Sofia.
“Han sagde, at han havde en aftale med hende om at repræsentere kronen, men at de levede helt forskellige, separate liv. Og at han i øvrigt netop havde afsluttet et 20 år langt forhold til en anden kvinde, der også havde haft en stor plads i hans hjerte”.
Derfor fik hun en halv milliard
Kort efter den store skandale ved elefantjagten, overførte kongen pludselig de mange penge til Corinnas konto.
“Jeg blev meget overrasket. Det var jo en meget generøs gave. Men året forinden havde han talt om sit testamente og at han frygtede, at familien ikke ville respektere hans ønske om at tage sig af mig. Jeg tror pengene var en anerkendelse af hvor meget jeg betyder for ham, og hvor meget min søn betyder for ham. Det var taknemmelighed for at have taget sig af ham i en absolut forfærdelig tid”.
Ifølge de spanske myndigheder var pengene, som Corinna modtog, det, der var tilbage af en sum, Juan Carlos uberettiget havde modtaget fra Saudi-Arabien i forbindelse med en byggekontrakt.
Fik hysterisk anfald
Da kongen abdicerede i 2014, forsøgte han som sagt at få hende til at sende pengene retur.
” I 2014 forsøgte han at få mig til at genoptage forholdet, men da det gik op for ham, at det aldrig ville ske, gik han helt amok. Han ville have det hele tilbage, både mig og pengene. Men jeg tror bare, det var et hysterisk anfald. Han har i hvert fald sagt til myndighederne, at han aldrig har bedt om at få pengene retur, og at jeg ikke har gemt dem på hans vegne.
I dag fortæller Corinna zu Sayn-Wittgenstein, at hun på ingen måde fortryder sit forhold til kong Juan Carlos.
“Mine følelser for ham var oprigtige, og jeg er meget ked af den måde, det her er endt for ham”.
Først publiceret: 2. august 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:57