Grevinde Alexandra: Jeg har fået en ansigtsløftning

56 årige grevinde Alexandra fortæller til Billed-Bladet, at hun har fået en kosmetisk operation, hvor hun fik opstrammet sit underansigt og hals, samt sine øjne.

Grevinde Alexandra har aldrig været bleg for at stå ved sig selv. Og det gør hun nu igen, hvor hun fortæller til Billed-Bladet, at hun har fået lavet en ansigtsløftning, hvor hun har fået opereret sine øjne samt fået et såkaldt “lille ansigtsløft”, der strammer op og forskønnet underansigt og hals.

Da hendes yngste søn, prins Felix, forleden blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium , var det tydeligt for de mange mennesker ved begivenheden, at den 56 årige grevinden så meget frisk og ung ud, men også meget anderledes end hun plejer.

Står ved sit valg

Bagefter ringede ugebladet til grevinden presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, der bekræftede, at grevinde Alexandra har fået lavet en ansigtsløftning.

“Ja, det kan jeg godt bekræfte. Grevinde Alexandra vil nemlig gerne stå ved, at hun har fået lavet kirurgisk indgreb, lyder det fra presserådgiveren”, og tilføjer:

“Ikke kun, fordi det er tydeligt, men også fordi grevinden synes, at moderne kvinder skal stå ved deres valg og ikke være flove over, de får professionel hjælp. Det er efterhånden en naturlig ting at få gjort, og det er de færreste, der kan sige sig fri for at få noget lavet noget (kosmetisk, red.)”, siger grevindens rådgiver til Billed-Bladet.

HER på Billed-Bladet.dk kan du læse hele artiklen og se billederne af den nyopererede grevinde Alexandra.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: 25. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:40